lørdag den 21. december 2013

Hollywood walk of Fame, og ud at lege paparazzi

Idag smurte vi sandwich og kørte tidligt ind mod Hollywood
Efter at have afleveret bilen til vallet parking, gik vi på madame tussauds og blev fotograferet med alle voksdukkerne. Emil skulle have et billede med dem alle ( det var mange) Mikkel var mere selektiv 
Efter dette en tur rundt på walk of Fame i Hollywood, pænt skørt sted, med pænt skøre mennesker
Derefter med bus rundt i de fine kvarterer i Hollywood, belair, og Beverly Hills og spotte de kendtes huse. Vi så rigtig mange, Stallones, Robert de niros, chers, Michael Jacksons, Elvis presley, osv. Osv 
Efter at have set disse million palæer, var vi en tur igennem rodeo drive, det billigste her var et par strømper til 200 dollars

Efter at være mættet af Hollywood, sluttede vi dagen af med et glødende kreditkort i er outlet

Den fedeste episode Idag var i øvrigt en ung gut der kom løbende ind mens vi sad på McDonald's og sang Santa Claus is comming to town, meget højt mens han sprang rundt på bordene, hans timing var perfekt efter som han løb ud igen lige da sikkerhedsvagten skulle til at smide ham ud. Han blev sendt afsted med klap salver og smil, har desværre hverken video eller billede af dette da det var så overraskende, så vi måbede bare





Proviantering, slap af, og knotts berry farm

Ikke så meget tekst Idag, vi er trætte efter en hel dag i forlystelsesparken knotts berry farm der ligger i gåafstand fra vores hotel




torsdag den 19. december 2013

Fremme i englenes by

Lad mig sige det med det samme, for sulan der er meget trafik i Los Angeles,godt man ikke skal leve med det hver dag.
Dagen startede igen tidligt 04.30 var alle vågne, men ok det var da en halv time længere end de andre dage. Efter cereals, vafler , juice og kaffe var vi klar til sidste stræk mod LA. På vejen var vi et smut omkring dankerbyen Solvang ( kendt fra tv for æbleskiver og medister) det var sgu lidt kitsch at se et stykke Danmark lavet af plastic, men nu kan vi da vinge det af på listen. Herfravgik turen via el camino ruten 101 South mod sydvest gennem bjerge og ud mod kysten igen. Utrolig flot tur.
Så havnede vi i LA's trafik helvede, men fik endelig sneglet os frem til hotellet der ligger i anaheim syd for LA. Dejligt at komme frem til et sted hvor vi kunne pakke kufferten ud for her skal vi være de næste 8 dage. Hotel, værelse og område virker helt fint, så det glæder vi os til at se nærmere på imorgen. Åh ja, der er en spillehal tæt på hotellet som det måske fremgår af billederne 




onsdag den 18. december 2013

Udsigt med udsigt på og midt i en skovbrand

Idag stod den på en lang lang køretur af highway 1. Fantastisk udsigt og smuk tur. Vi vågnede igen ved 4 tiden, så allerede lidt over 7 kørte vi ud af San Francisco.

Der er ikke så meget at sige om highway 1, den skal opleves.
Da vi nåede byen Big sur, kunne vi lugte røg og se aske i luften, vi stoppede ved et hyggeligt lille sted med restaurant og butik (det er her billedet med Lisa og drengene i floden er taget) her snakkede vi med 2 mænd der sagde at der var brand længere fremme, og at det var meget alvorligt. De havde begge mistet deres hus, indtil videre var 22 huse brændt ned, skrækkeligt for det lille lokalsamfund med så smuk natur. 
Længere fremme tog røgen til og vejen var plastret til med brandmænd der stod vagt og sørgede for at branden ikke sprang til den anden side af vejbanen. En på opleveren.
Længere fremme af vejen stødte vi på et sted hvor der lå sø elefanter på stranden 
Nu er vi indlogeret på et motel i pismo Beach, og har lige spist os mætte på rosas restaurant, ungerne ser julekalender på iPad'en, så nu er der ren afslapning





tirsdag den 17. december 2013

Fængsel, sæler, sporvogne, og en rød bro

Idag har der været gang i den, jeg skulle hilse og sige at når man vågner kl 04.00 om morgenen, fordi tiden vender forkert, ja så får man noget ud af dagen. Efter en hurtig morgenmad gik vi allerede hjemmefra kl  lidt over 7, vejret var fantastisk og San Francisco viste sig fra sin bedste side med sol og 20 grader hele dagen. 
Flot gåtur ned mod havnen og fishermans wharf, videre mod Peer 39 hvor vi tog færgen til alcatraz. En rigtig fin og tankevækkende rundvisning. 
Tilbage med færgen hvor vi slentrede op igennem fishermans wharf, og nød vejret og atmosfæren
Frokost, hotdogs mens en standup komiker lavede trylleshow. Videre hen og se en af byens vartegn, de mange hundrede sæler der ligger på flydedokke i vandet og slikker sol. De var nemme at finde, det var bare at følge larmen og lugten.
Så var det tid til at skulle prøve sporvognene, fantastisk køretøj som kræver 2 chauffører. De skiftedes til at bremse i hver sin ende, meget specielt stykke mekanik
Nu var vi midt i byen på Union scare, her var det tid til en lille is ( hot fudge sunday) før turen gik tilbage til hotellet.
På hotellet skulle vi bare hente bilen, for nu kørte vi mod solnedgangen mod Golden gate bridge, vi var meget heldige, der var ingen tåge, og flot udsigt.
Herefter en tur gennem den kringlede lombard street med bilen. Her blev køre egenskaberne på chauffør og bremse egenskaber på bilen sat på prøve.
Aftensmaden blev indtaget på en klassisk amerikansk diner, med jukeboks ved hvert bord. Alle fik lækre burgere. 
Nu er klokken  20.40 og Lisa og drengene sover, men vi var også oppe kl. 04.00, så det kunne være jeg også skulle mod drømmeland
I morgen venter den flotte køretur ned ad highway 1











mandag den 16. december 2013

Rejsedag, mange timer, men fantastisk rejse

Klokken er nu 19.30 her i San Francisco, hjemme i lille Danmark er den 04.30, så det nærmer sig 24 timer i træk, jeg sidder  lige nu og kigger ud over San Francisco, og man kan lige ane den ikoniske Golden gate bridge i horisonten. Lisa og drengene bobler nu på værelset, og jeg har fundet en kold øl.
Rejsen Idag har været lang men god, morgenmad i loungen i København, derefter ind i flyveren. Chef purseren havde opgraderet os til economy extra, så det var virkelig gode pladser i flyet og boblevand, jow jow, fint var det.
Efter 11 timer og 20 min. Var vi godt fremme. Igennem us myndighedshelvedet, ud og hente kufferter, og så ud og finde lejebilen, det blev en stor Chevrolet captiva.
Ind mod byen og finde vores hotel. Hurtig indtjekning og så ud og få aftensmad.
Receptionisten havde vist sendt os i retning af det dyre restaurant område, så det blev dyrt men smagte dejligt. Nu skal der knaldes brikker for i morgen skal vi på early birdy turen til alcatraz.




søndag den 15. december 2013

Best of California, Rejsefeberen har meldt sig

De sidste julegaver er afleveret, der har været julehygge med familien, der er sagt farvel til kammeraterne i skolen, de sidste mails er skrevet, kufferterne er pakket. Foran os ligger et kæmpe eventyr hvor vi skal opleve det bedste af Californien.
Vi rejser fra Aalborg lufthavn mandag morgen kl. 08.35 og mellemlander i København, skal videre mod San Francisco kl. 12.25, og lander i San Francisco kl. 14.45 lokal tid.
Så vi må sige at dagen i morgen står på mange flytimer.
Vi håber at i alle får en rigtig dejlig jul og et godt nytår her i Danmark. Vi vil prøve hvordan julen er i USA.
Turen bliver i hovedtræk som på kortet herunder:
San Francisco 2 dage
Highway 1
Overnatte Pismo Beach
Higway 1
Los Angeles 8 dage
Route 66
Las Vegas 3 dage
Hoover Dam, Grand Canyon
Via Death Valley
Fresno 1 dag
Yosemite Nationalpark (Hvis vejret er med os)
San Francisco 1 dag og Nytårsaften
Hjemrejse 1 januar
Vores rute rundt i Californien, med en afstikker til Nevada