mandag den 30. december 2013

Gennem dødens dal og en lidt for spændende køretur

Farvel til vegas, du har været sjov at opleve, vi ses måske igen ?
Til morgen gik turen igennem death Valley en meget flot køretur og spændende at se ekstremerne. Ruten bød på 4500 feet over sealevel og ned til death Valley under sealevel. Man kan godt se at der er stegende varmt om sommeren, vi gik en tur i bunden og smagte på saltet som udgør et dødt salthav.
Så satte vi kursen mod fresno hvor vi skulle overnatte. Lang men smuk tur ad kontrastfulde landeveje. På et tidspunkt besluttede vi os for at skyde genvej henover bjergene. På kortet en rigtig god ide, i virkeligheden et noget tvivlsomt eventyr, som vi sikkert griner af om nogle år :-)
Genvejen startede godt, vi så vaskebjørn, pungrotte, egern og kaniner, da vejen så svingede mere og mere, og nu var der knaldmørkt, og der kom et skilt der stod, advarsel ekstreme vintervejr konditioner forude, snekæder påbudt, ja så står man ved en skillevej, skal man køre de 150 km tilbage eller skal man fortsætte de 80 km frem? Jeg tjekkede benzinmåleren, vejret så ok ud, stjerneklart, der var plusgrader, og vejen så ok ud, så vi fortsatte, det gik heldigvis godt, men begge drenge blev køresyge, den ene inde i bilen, så i morgen skal der vaskes og købes wunderbaum :-)
Nu er vi fremme i fresno og tæt på målet i San Francisco 
Dagens note til mig selv, planlæg genveje grundigt især i Californien.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar