onsdag den 13. februar 2013

2013 13 februar, massage og tur på laddet af pickup

Ahhh en ny og herlig dag. Vågner til solopgangen og fuglefløjt, ud og få dagens motion i poolen. Morgenmad sammen med hele familien. Planlægningsmøde om alle de ture vi vil på mens vi er her( vi får travlt)
Derefter hele familien til thaimassage, stor og god oplevelse for alle, vi blev virkelig banket igennem. Drengene fik også en tur, og massøsen syntes at de var skønne at massere. Drengene var helt rolige og nød det.
Tid til frokost, clubsandwich ved poolen. Så ud og gå en tur i nærområdet. Vi er virkerkelig kommet på landet, men her er flot og alt føles trygt at færdes i. Thaierne er smilende og imødekommende. En thai viste os en lokal frugt som drengene spiste af, vi hilste på munke, så det lokale tempel, de lokale huse, alt fra blikskure til store flotte huse. Så var et hjem og skylle halsen, vi aftalte at vi skulle spise på en lokal fiske restaurant oppe af vejen. Da vi var halvvejs kom vagten fra resortet halsende efter os på cykel for at fortælle at den restaurant altså var fuldt booket i aften ( god service) så slap vi for at gå forgæves. Hjem på resortet igen. Her fik vi en aftale med en af de ansatte, han tilbødos at køre os til den nærmeste by ( pran buri) på laddet af hans pickup. Jeg skævede lidt til min mor men hun var frisk, og tror i ikke også børnene var? Så her sad vi 6 personer på laddet i bedste thaistil og fløj gennem den mørke thailandske aften med vinden susende i håret, en spændende og anderledes oplevelse for alle. Vi fandt en meget lokal restaurant kun med thaier. Menukortet var så også på thai, det lykkedes mig at få bestilt lidt blandet af hvad de kunne anbefale. Maden faldt ikke i god jord hos familien, kun hos Mikkel og farfar som spiste med velbehag, men vi smagte en masse forskelligt og alle blev mætte. Sjovt var det også at opleve et lokalt band der spillede på restauranten, og en thai fødselsdag med sang, og lagkager. Op i pickuppen igen og hen i supermarkedet og købe forsyninger. Hjem igen gennem den lune thailandske nat hvor stjernerne stod klart på himlen. Kaffe, lokal brandy og baileys på terrassen. Tak for en dejlig dag

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar